Presse

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade står til rådighed for pressen med vores faglige viden og indsigt i spiseforstyrrelser og selvskade. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har nogen spørgsmål.

For pressehenvendelser kan Fie kontaktes i hverdage fra kl. 8-16, i øvrig tid kan Janne kontaktes.

Pressemedarbejdere

Logo

Download vores logopakke nedenfor.

Pakken indeholder alle vores logovarianter i PNG. Hvis du har brug for vores logo i andre formater, så kontakt Fie Mørch Colding.

Pressebilleder

Download pressebilleder af vores talspersoner nedenfor.

Pakken inkluderer billeder af vores direktør Camilla Hersom, samtale- og behandlingschef Cathrine Grundlund de Turah Wulff og udviklings- og kommunikationschef Janne Bruvoll.

Gode råd til medier og journalister

Vi har samlet en række gode råd for at hjælpe journalister med at dække spiseforstyrrelser og selvskade på måder, som ikke inspirerer til yderligere selvskade eller forstyrret spisning.

Lad os først og fremmest slå fast: Medier forårsager ikke spiseforstyrrelser eller selvskade – der er tale om komplekse problematikker, som ikke udspringer af at have læst en enkelt artikel eller set et enkelt tv-program. Men på grund af mediernes brede indflydelse kan medierne i høj grad være med til at påvirke holdninger, diskurser og kropsidealer i samfundet. Derfor er det vigtigt at være bevidst om, hvordan man som medie omtaler og illustrerer spiseforstyrrelser og selvskade.

Når du skal omtale spiseforstyrrelser

Der kan være triggere, som påvirker mennesker med spiseforstyrrelser, så deres forstyrrede adfærd og negative mentale tilstand bliver stimuleret, opmuntret…


Når du skal omtale selvskade

Vi skal turde tale om selvskade, så vi i fællesskab kan arbejde for at nedbryde det tabu, selvskade er omgærdet…


Hvordan I som medier hjælper mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade

Det er enormt vigtigt, at medier sætter fokus på spiseforstyrrelser og selvskade, fordi de spiller en stor rolle i at øge kendskabet omkring problematikkerne. Det kan fx gøres gennem nyheder, dokumentarer eller personlige fortællinger.

At skrive om spiseforstyrrelser og selvskade på en omsorgsfuld måde og med medfølelse for de berørte gør en forskel. Det hjælper til at overvinde den stigmatisering og skam, som mange, der har en spiseforstyrrelse eller skader sig selv, føler. Det kan gøre det nemmere at tage imod den behandling og støtte, der er nødvendig for at få det bedre.

Her er de vigtigste positive effekter af, at medier omtaler spiseforstyrrelser og selvskade:

  • Omtale er med til at sætte fokus på, at der skal være bedre behandlingsmuligheder og mere forskning om spiseforstyrrelser og selvskade.
  • Der skabes større bevidsthed om kompleksiteten af problemerne og årsagerne.
  • Stigmatisering forbundet med selvskade og spiseforstyrrelser udfordres.
  • Omtale bringer diskussioner om spiseforstyrrelser og selvskade ind i den offentlige debat.
  • Omtale kan fremme budskabet om, at mennesker, der skader sig selv, og mennesker med spiseforstyrrelser kan hjælpes med den rette behandling og støtte.
  • Omtale gør det nemmere at finde kontaktoplysninger, som gør det muligt at søge hjælp.

Seneste nyt